Stil spørgsmål om NATO
Peter Sonneby er pensioneret brigadegeneral med 37 års tjeneste i Flyvevåbnet. Heraf var de 14 år i international tjeneste, primært NATO, inclusive stillingen som chef for NATO’s analyse center i Lissabon, Portugal. Efter pension fra Forsvaret har han, som civil konsulent i NATO’s strategiske militære hovedkvarter i Belgien, de seneste 8 år arbejdet med tilpasning af NATO’s kommando struktur til at kunne imødegå det nye trusselsbillede.
Peter Sonneby er til rådighed for spørgsmål om NATO i Mariager Bibliotek fredag den 30. maj kl.17.30 - 18.30 og lørdag den 31. maj kl. 16.00 -17:00

Skal du være med?
CittaSlow holder fast i et Mariager folkemøde, med Europa som omdrejningspunkt.
CittaSlowrådet i Mariager har besluttet, at de vil arrangere ”Mariager folkemøde” i en ny og mindre version. Det bliver den 30. og 31. maj 2025
Der har været Europa folkemøde i Mariager i 2022 og i 2024 i to forskellige versioner. Begge folkemøder blev godt modtaget. Folkemødet lykkes pga af en hær af dygtige og engagerede frivillige. Vil du også være med?