YOGA Lørdag d. 31. Maj kl. 09.00-10.15 I Vognporten
En bølge af fred, der strækker sig ud over yogamåtten...
- deltag i en yogaklasse, hvor temaet er; at fred i Europa begynder med fred i dig selv.
Gennem bevægelse af krop og åndedræt kan du fokusere på din indre fred som en tilstand. Du bidrager med din unikke energi, som i fællesskabet skaber en kollektiv atmosfære af ro og samhørighed.
Vi laver afslutningsvis en meditation, der ikke kun fokuserer på freden indeni dig, men som også åbner op for at skabe en stærkere forbindelse til verden omkring os.
Tilmeld dig allerede i dag, der er et begrænset antal pladser. sms 21478636
Medbring gerne en måtte, et tæppe og måske en lille pude.
Alle kan deltage, vær blot opmærksom på, at yogaen foregår fra måtten; siddende og stående. Der er trapper op til salen.
Folkemødet er vært med sponsoreret vand og en snack og der er en lille "takke-gave" fra yogalæreren.
Yogalærer: Vivi Terkildsen - yogivi.dk
Certificeret i klassisk Hatha Yoga fra Center for Terapi og Selvudvikling i Randers og Yin Yogalærer fra DGI.
Skal du være med?
CittaSlow holder fast i et Mariager folkemøde, med Europa som omdrejningspunkt.
CittaSlowrådet i Mariager har besluttet, at de vil arrangere ”Mariager folkemøde” i en ny og mindre version. Det bliver den 30. og 31. maj 2025
Der har været Europa folkemøde i Mariager i 2022 og i 2024 i to forskellige versioner. Begge folkemøder blev godt modtaget. Folkemødet lykkes pga af en hær af dygtige og engagerede frivillige. Vil du også være med?